Sygeplejerske til aftenvagt

OK-Fonden Egå

Søger sygeplejerske til aftenvagt

1. november eller efter aftale, 28 timer/uge

Vil du arbejde i et unikt plejecenter med afsæt i visionen:

"LIVET SKAL LEVES - HELE LIVET"

 

OK-Fonden Egå er et selvejende plejehjem, der har en driftsoverenskomst med Aarhus Kommune. Plejehjemmet åbnede i oktober 2012, og der er 72 beboere fordelt i 3 huse. Fællesarealer indeholder café, wellness, fysioterapi og eget køkken.

Vi oplever et stigende behov for sygeplejefaglige kompetencer i plejeboliger, da opgaverne omkring smertebehandling, palliation og dokumentation er stadig mere komplekse. Forebyggelse af indlæggelser eller hurtig udskrivelse betyder, at flere af vores beboere, i perioder, er patienter i ustabile forløb.

Som aftensygeplejerske forventes du at tage ansvar for forebyggelse af indlæggelser ved f.eks. at op starte akutkassen, give IV-behandling og varetage plejen i det terminale forløb. Du forventes at have overblik over plejepersonalets kompetencer, du skal supervisere og oplære plejepersonalet i den direkte sygepleje, med henblik på udvikling af deres faglige viden og praksis generelt eller i specielle beboerforløb. Det forventes, at du besidder gode samarbejdsevner både i forhold til tværfaglighed på tværs af døgnet, eksterne samarbejdsrelationer og ikke mindst beboerne og deres pårørende.

 

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, mulighed for indflydelse, plads til at tænke kreativt og med stor fokus på medarbejdernes trivsel. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, der er baseret på tillid, ansvar og respekt. Hos os værdsættes medarbejderne højt, bl.a. med flotte julegaver, sociale arrangementer og anekendelser i løbet af året.

 

Vi har personalegoder som sundhedsforsikring, mulighed for fordelagtigt medlemskab af Fitness DK mm.

 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med KL og DSR. Der gives funktionstillæg som fast ansvarshavende aftensygeplejerske.

 

Ansøgningen sendes til: 155.ansogninger@ok-fonden.dk

Vi indkalder løbende kvalificerede ansøgere til samtale.

For yderligere oplysninger kontaktes:

Afdelingsleder Lillian Kjærholm, mobil 23 72 31 08

Afdelingsleder Lotte Moritz, mobil 23 72 31 07

Eller på vores hjemmeside: www.ok-egaa.dk